|  |
 |
| Visitation af sager til mægling |
|
|
Hurtig og effektiv visitation af egnede sager til mægling er et omdrejningspunkt for at udnytte mæglingstilbudet.
Hvordan får vi bedst de rigtige sager frem? Hvad siger evalueringen? Projektet har været organiseret på forskellige måder i kommunerne – også med hensyn til visitation. Nogle ser ud til at have været mere hensigtsmæssige end andre. To former skiller sig ud: Visitation via ”mandagsmøder”: ugentlige, tværfaglige møder, hvor politiet indgår med døgnrapporten. Her har visiteringen af sager stort set fungeret optimalt. Visitationen af sager har også fungeret, hvor der har været en central og kendt opsøgende medarbejder blandt de unge og deres familier.
Mæglingstilbudet ser ud til at passe godt ind i en i forvejen velfungerende SSP-struktur. Det gælder også for visitation. Den centrale visitator skal være nem at få fat i og skal selv kende til mægling.
Mindre egnet Mindre velfungerende har det været med en skoleleder som visitator. Det gælder, hvor skolelederne har stået for at være dels kontaktpersoner for unge eller andre, der ønskede mægling, dels har været det formidlende led til mæglerne.
Visitationen af sager har heller ikke fungeret optimalt alle steder, hvor parterne kunne henvende sig direkte til mæglerne selv, specielt ikke i de større kommuner, hvor mæglerne ikke er kendt af de unge i forvejen. De unge henvender sig nok først selv, når de har hørt om andre, der har været glade for mægling.
Sådan kan det gøres Én central person – evt. i samarbejde med et mindre udvalg - udgør visitationsgruppen.
Der etableres en konkret visitationsprocedure ud fra kommunens handleplan, der angiver hvilke sager og hvilke unge inden for målgruppen, der tilbydes konfliktmægling.
En sag skal vurderes egnet til konfliktmægling ud fra • mæglerens resurser og habilitet • de unges resurser • de tidsmæssige rammer i projektet
Visitationsprocessen forud for konfliktmægling: Politi, sagsbehandler, lærer m.v. orienterer parterne om mulighed for konfliktmægling og sender sagen til visitation. Sagen vurderes i visitationen som egnet eller uegnet. Er sagen egnet, kontakter tovholderen en mægler. Mægleren tager stilling til om sagen er egnet for mægler. Hvis mægleren kan gå ind i sagen, kontakter vedkommende parterne og fortæller uddybende om processen. Herefter beslutter mægleren fremgangsmåden, og om der evt. skal en medmægler på. Parterne spørges, om de vil deltage. Det er en forudsætning, at alle parter samtykker, og at dette sker på frivillig basis. Parterne skal i alle tilfælde, også når det ikke kommer til mægling, have en respektfuld og hurtig tilbagemelding på visitationen. |
|
|
|
|
|