|  |
|
| Hvad er mægling? |
|
|
| Konfliktmægling, mediation, konfliktråd – kært barn har mange navne. |
|
|
Vi har valgt det danske ord mægling. Vi er inspireret af konfliktmægling i Center for Konfliktløsning, på Københavns Universitet og forsøget med Konfliktråd. Projektets teoretiske grundlag er beskrevet i projektrapporten.
Konfliktmægling for 12-15 årige er et udviklingsprojekt, som også gerne vil åbne for undersøgelser af de kriminalpræventive virkninger, som brugen af konfliktmægling kan have på længere sigt. Derfor har vi inddraget modeller, som er inspireret af projekter under samlebetegnelsen ’Restorative Justice’ – genoprettende retfærdighed.
Konflikter er nødvendige
Der ligger en bestemt opfattelse af konflikter bag arbejdet med konfliktmægling: Konflikter er et nødvendigt og naturligt vilkår i menneskers liv med hinanden. De er nødvendige, for at vi kan udvikle vores relationer til hinanden. De bliver først destruktive, når vi ikke evner at håndtere konflikternes dynamik konstruktivt og vende konfliktspiralerne, før de anretter for megen skade. Og tanken bag konflikthåndtering og mægling er, at parterne selv er de klogeste på konflikten og skal klare så meget som muligt selv.
Hvornår kommer mægling ind?
Når parterne ikke selv kan klare konflikten, kan konfliktmægling være løsningen. Mægling indebærer medvirken af en tredje part, en upartisk mægler, som hjælper parterne. Denne form for konfliktløsning er først nødvendig, når konflikterne er optrappet til et niveau, hvor parterne har mistet tilliden til hinanden eller føler sig udsat for overgreb og derfor ikke selv evner at åbne konflikten. I de unges liv fører de situationer ind imellem til vold, chikane og trusler, som kan ende i episoder, der både er dybt skadelige og kriminelle. Konfliktmægling kan hjælpe parterne til at indse konsekvenserne og genoprette relationerne.
Modeller
Mæglerne i projektet har først og fremmest trænet og afprøvet mægling mellem to eller få parter, nogle gange med bisiddere (ofte børnenes forældre). Der er også sager mellem grupper, f.eks. en gruppe unge i konflikt med en gruppe voksne, hvor mægling mellem grupper som en slags penduldiplomati er afprøvet. Endelig har mæglerne også arbejdet med konflikthåndtering i grupper, f.eks. en skoleklasse med dårlig trivsel på grund af mange konflikter.
Genoprettende retfærdighed – Stormøder
Genoprettende retfærdighed kan i dagligdags sprog beskrives som at gøre det godt igen – at rette op på skaderne. Og den, som har forvoldt skaderne, påtager sig selv et ansvar for at rette op. Initiativer under samlebegrebet genoprettende retfærdighed (engelsk: restorative justice) er udviklet som en alternativ måde at håndtere den type krænkelser og overgreb, som lovgivningen har kriminaliseret, eller som krænker samfundets normer. Genoprettende retfærdighed er ikke én bestemt metode, teori eller filosofisk system, men mere et tankesæt ud fra nogle basale principper. Fra Norge har vi hentet inspiration til at afprøve en model –stormøde – som egner sig til alvorligere sager, der har berørt mange mennesker negativt.
|
|
|
|
|
|
