Uddannelse af mæglere
Ungemæglerne er i en særlig position, som er en stor udfordring til dem i deres rolle som mæglere, fordi de også er ansat i ’systemet’: Mægling er pr. definition en fortrolig proces, og en mægler er pr. definition en neutral og upartisk tredje person, som er uafhængig af bestemte interesser. Men de kan opleve, at henviserne har forventninger til dem, som ligger ud over mæglingen.
Samtidig kender de på den ene eller anden måde - direkte eller indirekte - mange af de unge, som de er mæglere for. Det kan gøre det svært for dem at være neutrale og medføre, at de kommer til at ønske at følge de unge længere, end rammerne for mægling lægger op til.
Hvordan bliver man en god mægler?
For at kunne fungere godt med disse dilemmaer, skal mæglerne kunne mestre de problemer, som følger med at skulle skifte mellem de forskellige ”kasketter”. Uddannelsen skal både ruste dem til det og give dem en solid træning i ’håndværket’
Basisuddannelse og træning
Basisuddannelsen bør strække sig over syv dage, hvoraf mindst tre bør foregå som internat. Forløbet kan med fordel opdeles i tre til fire moduler hen over hen over 3 til 6 måneder. Træningen er afgørende og bør bestå af øvelser og rollespil i tilknytning til teorien. Træningen skal være intensiv og direkte. Derfor skal grupper på 7-8 deltagere have mindst én og grupper på 8-16 deltagere to instruktører.
Mæglerne bør så vidt muligt etablere deres egne træningsgrupper under uddannelsen. Tovholder og visitator bør også uddannes, så de kender til mægling.
Deltagerne skal ønske at deltage i forløbet, og de skal være indstillet på den personlige træningsform og på at modtage feedback.
Indholdet i uddannelsen bør dække såvel konfliktforståelse, konfliktmægling og etiske overvejelser. Og man skal afklare, hvilke former for mægling og konfliktløsning man vil bruge, og hvordan uddannelsen skal vægte mægling med individuelle parter og stormøder.
Som fag består konfliktmægling både af teori og praksis. Derfor er det vigtigt, at de rammer, som ungemæglerne fungerer i til daglig, inddrages i undervisning og træning. Det kan stærkt anbefales, at nye mæglere får mulighed for praktik hos erfarne mæglere under eller lige efter uddannelsen.
Uddannelsen bør afsluttes med en godkendelse. Det kan være i form af en samtale mellem mægler, underviser og tovholder om den enkeltes muligheder og begrænsninger som mægler.
Uddannelsen bør følges op med efteruddannelse, netværksmøder og kollegial supervision.
Tilbud om uddannelse
I projektet medvirkede flg. undervisere og trænere – alle med erfaring fra mægling:
Lene Holmsgaard, Bo Ørsnes, Henrik Rosager, Center for Konfliktløsning
Nina Raaschou, konfliktrådsmægler i Glostrup Politikreds
Allan Schurmann, Frederiksberg Politi og Center for Konfliktløsning
Lin Adrian, Københavns Universitet
Lotte Christy, Det Kriminalpræventive Råd og Center for Konfliktløsning
Ved afslutningen af projektet ser det ud til, at Center for Konfliktløsning og SSP-Samrådet overvejer et samarbejde om at udarbejde og koordinere tilbud om uddannelse af ungemæglere i både nye og “gamle” projektkommuner. Følg med her på www.hvahardugangi.dk. |
|
 Center for Konfliktløsning
Det Kriminalpræventive Råd
Politi
Københavns Universitet |
