|  |
 |
| Computerkonflikt |
|
|
I en ungdomsklub sidder nogle drenge og spiller computer. Da der ikke er nok computere til alle, er der en dreng (A) der ikke har fået en computer. A river hatten af en af de drenge (B) der sidder og spiller computer. B ignorerer ham. A tager fat i B's hættebluse, trækker stolen ud og slipper ham. B ignorerer ham. A gør det samme igen, og B springer op, puffer ham og siger: "Du skal stoppe". A siger: "Hvad siger du?" og tager fat i ham og "nikker ham en skalle, så han får næseblod". Klubaftenen stopper og "personalet er helt oppe at ringe" over det der er sket. B går hjem og henter sin far. Faren taler med A og siger at han vil melde ham til politiet. Personalet har ringet til afdelingslederen som kontakter mægleren og siger "den er helt gal" og at "det fylder meget i klassen". Mægler vælger at tage sagen, såfremt parterne frivilligt vil deltage. Det vil de gerne.
Det er noget lort "I starten kan de ikke se hinanden i øjnene, men det ender med at de sidder og taler sammen, og når frem til at det er noget lort". Offeret siger: "jeg tager imod din undskyldning, og jeg vil sige til min far, at han ikke skal anmelde dig hos politiet".
Tydelige regler Mægler snakker med afdelingslederen om at reglerne omkring brug af computere skal tydeliggøres, så "alle er bekendt med præmisserne". |
|
|
|
|
|