 |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
En dreng og hans forældre |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
| |
|
| En dreng og hans forældre |
|
|
En 17-årig dreng har ofte konflikter med personalet i en ungdomsklub. Han har haft karantæne flere gange.
Mægleren kontakter moren, som bryder sammen. Hun har haft problemer med drengen, siden hans tidlige skolealder, og det er gået i hårdknude, de kan slet ikke snakke sammen. Mægleren tager hjem til familien og snakker med moren og papfaren. Det viser sig, at det er papfaren og drengen, der har konflikterne. Begge forældre vil gerne deltage i en mægling med drengen. Dagen efter har mægleren en samtale med drengen. Han vil gerne have det her løst. Det er ikke sjovt, ingen siger goddag eller farvel. Mægleren arrangerer derpå en mægling et neutralt sted i byen med moren, papfaren og drengen.
De første 15-20 minutter var det lidt svært at få dem til at lytte til hinanden. Men da de alle tre var færdige med at fortælle det de synes var væsentligt lænede de sig tilbage, når de andre skulle sige noget og ventede på hinanden.
Et af temaerne blev: Hvordan viser man sit barn, at han gør noget rigtigt – i stedet for at bruge energi på at fortælle drengen, hvad han gør forkert?
De endte med at lave en aftale med 4-5 hovedpunkter, som moren skrev rent.
Mægleren vurderer resultatet positivt. Det var tre glade mennesker der gik fra mæglingen. De voksne lærte at de skulle lytte til deres søn, anerkende i stedet for at adfærdsregulere på den negative måde.
Der foreligger ingen oplysninger om drengens forhold til personalet i klubben efter mæglingsforløbet. |
|
|
|
|
|
