Tæskehold
To piger er uvenner, og i den forbindelse kommer der nogle tæskehold på skolen. Nærpolitiet tilkaldes, og situationen håndteres. Et par dage senere er de to piger igen uvenner, og der går rygter om, at tæskeholdene kommer igen.

To mæglere, der er lærere på skolen, beslutter at de vil gøre noget ved sagen og tager pigerne med op i et lokale. I løbet af mæglingen viser det sig, at der er en masse rygter og en masse supportere, der gør noget, uden at parterne ved, at supporterne gør det. De laver en aftale om at holde sig fra hinanden og gå hjem og fortælle det til hver deres gruppe.

5 måneder efter mæglingen fortæller de to mæglere, at konflikterne mellem de to piger på skolen blev løst. Der foregik dog stadig noget uden for skolen, hvor pigerne var med i forskellige grupperinger.